Hjem

Velkommen til avlsforeningen for Ertebøllefåret

Dette er en hjemmeside for avlsforeningen for Ertebøllefåret
Du kan også følge os på vores facebookgruppe “Avlsforeningen for Ertebøllefåret” og hvis du er avler kan du være med i den lukkede gruppe “Ertebøllefåret”.
Vi afholder en generalforsamling en gang om året (efteråret) og så et besøg hos en avler om foråret. 

Som avlermedlem får du adgang til at skrive dine kontakt oplysninger ind på denne hjemmeside.  Du har desuden adgang til vores to årlige arrangementer og er stemmeberettiget til generalforsamlingen.   Kontingent (2024-2025)  er 200 kr, der betales med mobile pay til 4080YA.

Som støttemedlem er du med til at støtte foreningens arbejde og har også adgang til vores årlige arrangementer. Kontingent  (2024-2025) er 100 kr, der betales med mobile pay til 4080YA

På foreningens vegne:

Venlig hilsen
Anne og Jakob Kortegaard Becher
Tlf 28875332
Mail: jkortegaard@gmail.com

(Foto: Klaus Kastberg)

Du kan downloade en pjece om fårene her:

Film om Ertebøllefåret 

Ertebøllefårets historie

Ertebøllefår

Ertebølle-fårene er en rest af lavt forædlede landfår fra Vesthimmerland, der har været kendt lokalt i Ertebølle og omegn i 100 år eller mere. I 1993 blev en gammel vædder og 6 moderdyr indkøbt af Leo Kortegaard fra en familie i Ertebølle, der havde haft dem i deres varetægt siden århundredeskiftet. Familien i Ertebølle havde fårene sammen med andre famlier i Ertebølle. Eryebøllefårene er ikke blevet blandet op med moderne fåreracer. Ertebøllefårene var kendt af daværende formand for Dansk fåreavl, Johannes Mortensen, der boede i nærheden af Ertebølle. Ertebøllefårene blev anerkendt af statens genressourceudvalg i 2001, hvor Hans Ranvig var behjælpelig med udarbejdelse af avlsprincipperne for avlen med Ertebøllefårene.

Ertebøllefårene er siden blevet opformeret og princippet i avlen er at holde dem i de oprindelige moderlinier og anvende et relativt stort antal væddere.

I 2003 blev den oprindelige besætning overtaget af Jakob Kortegaard og familie, som siden har holdt fast i princippet med hensyn til renavl og etablering af 7 moderlinier baseret på de oprindelige stammødre. På denne måde er bestanden opformeret til 35 moderdyr på gården Engdal (2024), derudover er der cirka 15-20 større og mindre besætninger med Ertebøllefår i hele landet.

Forskningsprojekt om bevaring og udvikling af Ertebøllefåret

I 2016 blev der udført en større genetisk undersøgelse af danske landfår. Den genetiske undersøgelse bekræftede at Ertebøllefårene er genetisk unikke. På den baggrund blev der igangsat et forskningsprojekt (afsluttet i 2019) under ledelse af Elise Norberg på Folum, Aarhus universitet og med deltagelse af Balasz  Szekeres, Ole Lønbjerg og Camilla Olsen.

Projektet ledte til at vi fik (gen)oprettet en avlsforening for Ertebøllefåret. Øvrige resultater fra forskningsprojektet var at indavlsgraden for Ertebøllefåret blev undersøgt og betegnet som lav. Ertebøllefårenes stamtavler i fåre-gede- registreringen blev opdateret og det samme blev racebeskrivelsen.  På baggrund af projektets videnskabelige undersøgelser blev det anbefalet at Ertebøllefårene blev anerkendt som en selvstændig race og på den baggrund fik Ertebøllefårene tildelt racekode er 31.

Beskrivelse af Ertebøllefåret fra forskningsprojektet:

“Ertebøllefåret var tidligere klassificeret som Dansk Landfår sammen med Hulsig og Vesterbølle linjerne. Imidlertid viser nye genetiske undersøgelser, at Ertebøllefåret danner en gruppe, der genetisk set er markant adskilt fra de øvrige Danske Landfår. Derfor betragtes Ertebøllefår som en ny selvstændig fårerace”

Danske landfår (beskrivelse fra 2010):

De egentlige Danske Landfår består af to populationer der er navngivet efter de lokaliteter de kommer fra. Hulsig fårene fra Nordjylland og Ertebølle fårene fra Himmerland. Det, de har til fælles er deres evne til at klare sig under ret ugunstige betingelser og at de derfor er stærkt påvirket af naturlig selektion. Om Hulsig fårene ved vi at der er indkøbt en Oxforddown vædder fra Per Poulsen i Tolne der på det tidspunkt havde avlscenter. Desuden er der indblandet Texel, hvilket næppe har været planlagt, fra den nærliggende Milegård. Det har præget dyrene både hvad angår størrelse og type.

Ertebølle fårene er gennemgående lidt mindre og viser ikke samme tegn på indkrydsning af forædlede fåreracer.

Det hvidhovede Marsk får er tæt i slægt med Romney Marskfåret fra England og det Hvid Hoved kødfår som tyskerne kalder deres Marsk får. Det er robuste får med en uld både på hoved, ben og mave. Ulden er grov tæppeuld som normalt først klippes om sommeren, da den resten af året skal beskytte fåret mod vind og vejr i det læfattige marskområde. De er i besiddelse af en genetisk betinget resistens mod løbe tarm orm og producerer meget velsmagende kød. Det er vigtigt at seriøse avlere går ind i bevaringsarbejdet for at bevare de egenskaber vi ved de har og medvirke til at skaffe dokumentation for de egenskaber vi tror de har.

Hans Ranvig 2010

Blog

Forår

Ertebøllefår bør læmme uden hjælp Nu starter den mest spændende tid: Læmningen. Ertebøllefår klarer heldigvis (næsten) altid læmningen selv. Det er spændende at komme ud om morgenen eller hjem fra arbejde og se, hvem der nu har fået lam – har yndlingsfåret fået tvillinger? Lammene har meget forskellige aftegninger – nogle er hvide, andre er plettede, …

Vinter

Vinteren igennem bør man primært fodre med wraphø eller godt hø. Hold øje med huldet (fårenes fodringstilstand). Fårene må hverken blive for tynde eller tykke, begge dele kan blive et problem ved læmningen og pasning af lam. Hvis de er for tynde, så har de ikke energi nok til hverken læmning eller mælkeproduktion. Hvis de …

Efterår

Om efteråret (først i september) tages lammene fra deres mor, dels for at kunne styre avlen og dels for at mødrene kan komme til hægterne igen og være klar til næste sæson. Herefter sættes gimmerlam, vædderlam og får hver for sig ud på græs igen. Gimmere og vædder bør nu gå på hjemlige gode græsmarker. …

Avlere i Danmark

Her finder du avlere af Ertebøllefår

OBS: Vi redigerer information hvert år. Som medlem af vores avlsforening får du adgang til at få en annonce her:  

Gården Engdal – Vesthimmerland, Farsø

Gården Engdal har 35 moderfår af Ertebøllefår i 2024. Vi har haft Ertebøllefår siden 2001. Vi avler med alle 7 oprindelige moderlinier. Vi udvælger vores egne avlsdyr omkring efterårsferien, her kan man købe avlsdyr hos os, men man kan kontakte os året rundt. Fra december til juni slagter vi lam. Vi er en økologisk gård. Besætningen har M3 status

Kontakt: Anne Becher og Jakob Kortegaard Becher, Gården Engdal, Farsøvej 101, 9640 Farsø tlf: 28875332. mail jkortegaard@gmail.com CHR:77142

Hjemmeside: https://gaardenengdal.dk/

Røngården – Stenderup ØstJylland

Røngården har 6 moderfår af Ertebølleracen.

Vi har haft Ertebøllefår siden 2017. Vi har siden maj 2019 været under omlægning til økologi. Besætningen har M3 status. Flokken er baseret på linjer fra flok 7 og 3 – primært flok 3

Kontakt: Julie og Per Birk, Røngården, Sdr Aldumvej 5, 8781 Stenderup Tlf.: 40616543 Mailadresse: jjerohde@gmail.com CHR: 32415725

 

Madsbyparken/Museumsgården Kringsminde – Fredericia kommune

Fredericia kommune har to besætninger af Ertebøllefår i Madsbyparken og på museumsgården Kringsminde. De to besætninger forvaltes i det daglige som en, og har tilsammen 19 moderfår (marts 2020).

På Kringsminde indgår fårene i formidlingen om landboliv i perioden 1850-1950, og der vises f.eks. håndklipning og behandling af uld.

I Madsbyparken fungerer Ertebøllefårene både som klappedyr og i forbindelse med formidlingen om husdyrene og deres historie i Danmark. Herudover indgår fårene sammen med landracegeder og jysk kvæg i naturplejen af overdrevsarealerne.

I Madsbyparken kan man reservere lammekød til afhentning (vi fastsætter en dag og et tidsrum, som regel i september).

Chr. Nr: 76594

Madsbyparken, Madsbyvej 6, 7000 Fredericia. Chr. Nr: 72828

https://www.madsbyparken.dk/madsby-legepark/dyrene

Museumsgården Kringsminde, Kringsmindevej 9, 7000 Fredericia.

https://fredericiahistorie.dk/side/besoeg-kringsminde

 

Idavang

Gården Idavang ligger i Himmerland ved Hobro. Vi Har mellem 10 og 15 moderfår af Ertebøllefåret. Vi har får fra flok 1, 2, 3, 5, 7 og bruger oftest minimum 2 forskellige væddere. Vi avler fortrinsvis kun med hornede væddere. Vi sælger gerne både af vores unge og ældre avlsdyr hele året rundt, og vi kan altid kontaktes for en snak, et klap eller gode råd. Det vigtigste for os er godt temperament og at dyrene kan håndteres forholdsvis nemt, det er også en af grundene til vi har alle vores dyr på stald om vinteren hvor vi også får vores lam så de er vant til hele familien. Besætningen har M3 status

Kontakt: Amalie Kastberg og Klaus Kastberg, Idavang Ertebøller, 9500 Hobro, Telefon: 26802424 / 24427716 Mail: Klaus.Kastberg1@Gmail.com

CHR: 120192

Kontakt

Du kan kontakte foreningen via:

Anne Becher og Jakob Kortegaard Becher
Farsøvej 101
9640 Farsø

tlf:  28875332 (Jakob) eller 28875738 (Anne).

mail: jkortegaard@gmail.com eller vhgab@vhim-gym.dk

Kontakt os