Ertebøllefår
Ertebølle-fårene er en rest af lavt forædlede landfår fra Vesthimmerland, der har været kendt lokalt i Ertebølle og omegn i 100 år eller mere. I 1993 blev en gammel vædder og 6 moderdyr indkøbt af Leo Kortegaard fra en familie i Ertebølle, der havde haft dem i deres varetægt siden århundredeskiftet. Familien i Ertebølle havde fårene sammen med andre famlier i Ertebølle. Eryebøllefårene er ikke blevet blandet op med moderne fåreracer. Ertebøllefårene var kendt af daværende formand for Dansk fåreavl, Johannes Mortensen, der boede i nærheden af Ertebølle. Ertebøllefårene blev anerkendt af statens genressourceudvalg i 2001, hvor Hans Ranvig var behjælpelig med udarbejdelse af avlsprincipperne for avlen med Ertebøllefårene.
Ertebøllefårene er siden blevet opformeret og princippet i avlen er at holde dem i de oprindelige moderlinier og anvende et relativt stort antal væddere.
I 2003 blev den oprindelige besætning overtaget af Jakob Kortegaard og familie, som siden har holdt fast i princippet med hensyn til renavl og etablering af 7 moderlinier baseret på de oprindelige stammødre. På denne måde er bestanden opformeret til 35 moderdyr på gården Engdal (2024), derudover er der cirka 15-20 større og mindre besætninger med Ertebøllefår i hele landet.
Forskningsprojekt om bevaring og udvikling af Ertebøllefåret
I 2016 blev der udført en større genetisk undersøgelse af danske landfår. Den genetiske undersøgelse bekræftede at Ertebøllefårene er genetisk unikke. På den baggrund blev der igangsat et forskningsprojekt (afsluttet i 2019) under ledelse af Elise Norberg på Folum, Aarhus universitet og med deltagelse af Balasz Szekeres, Ole Lønbjerg og Camilla Olsen.
Projektet ledte til at vi fik (gen)oprettet en avlsforening for Ertebøllefåret. Øvrige resultater fra forskningsprojektet var at indavlsgraden for Ertebøllefåret blev undersøgt og betegnet som lav. Ertebøllefårenes stamtavler i fåre-gede- registreringen blev opdateret og det samme blev racebeskrivelsen. På baggrund af projektets videnskabelige undersøgelser blev det anbefalet at Ertebøllefårene blev anerkendt som en selvstændig race og på den baggrund fik Ertebøllefårene tildelt racekode er 31.
Beskrivelse af Ertebøllefåret fra forskningsprojektet:
“Ertebøllefåret var tidligere klassificeret som Dansk Landfår sammen med Hulsig og Vesterbølle linjerne. Imidlertid viser nye genetiske undersøgelser, at Ertebøllefåret danner en gruppe, der genetisk set er markant adskilt fra de øvrige Danske Landfår. Derfor betragtes Ertebøllefår som en ny selvstændig fårerace”
Danske landfår (beskrivelse fra 2010):
De egentlige Danske Landfår består af to populationer der er navngivet efter de lokaliteter de kommer fra. Hulsig fårene fra Nordjylland og Ertebølle fårene fra Himmerland. Det, de har til fælles er deres evne til at klare sig under ret ugunstige betingelser og at de derfor er stærkt påvirket af naturlig selektion. Om Hulsig fårene ved vi at der er indkøbt en Oxforddown vædder fra Per Poulsen i Tolne der på det tidspunkt havde avlscenter. Desuden er der indblandet Texel, hvilket næppe har været planlagt, fra den nærliggende Milegård. Det har præget dyrene både hvad angår størrelse og type.
Ertebølle fårene er gennemgående lidt mindre og viser ikke samme tegn på indkrydsning af forædlede fåreracer.
Det hvidhovede Marsk får er tæt i slægt med Romney Marskfåret fra England og det Hvid Hoved kødfår som tyskerne kalder deres Marsk får. Det er robuste får med en uld både på hoved, ben og mave. Ulden er grov tæppeuld som normalt først klippes om sommeren, da den resten af året skal beskytte fåret mod vind og vejr i det læfattige marskområde. De er i besiddelse af en genetisk betinget resistens mod løbe tarm orm og producerer meget velsmagende kød. Det er vigtigt at seriøse avlere går ind i bevaringsarbejdet for at bevare de egenskaber vi ved de har og medvirke til at skaffe dokumentation for de egenskaber vi tror de har.
Hans Ranvig 2010