Blog

Ertebøllefår bør læmme uden hjælp

Nu starter den mest spændende tid: Læmningen.
Ertebøllefår klarer heldigvis (næsten) altid læmningen selv. Det er spændende at komme ud om morgenen eller hjem fra arbejde og se, hvem der nu har fået lam – har yndlingsfåret fået tvillinger? Lammene har meget forskellige aftegninger – nogle er hvide, andre er plettede, andre igen helt sorte og nogle er brune. Som regel er det kun et eller to (unge førstegangs læmmere) får pr sæson, som skal have hjælp til læmningen. Ertebøllefårene er oftest helt selvhjulpne og det er en kæmpe fordel, når man har fuldtidsjob ved siden af fåreavlen.

På dette tidspunkt fordrer vi stadig med wrap og hø, men man kan også give tilskudsfoder ved siden af. Husk at sørge for mineraler.

Som regel sættes får med tvillinger og unge uerfarne får-mødre ind i en læmmeboks et par dage, hvorefter de bliver lukket ud på græs med mulighed for læ. Når der er godt gang i lam og græs lukkes får og lam ud på græsarealerne igen.

Det er forskelligt om avlere har Ertebøllefår til at læmme inde eller ude. Hvis de læmmer ude, er det vigtigt at fårene har mulighed for at søge læ og at man er sikker på, at der ikke er lammespisende ræve i nærheden (her taler jeg af bitter erfaring)

Skrevet af Anne Becher

Vinteren igennem bør man primært fodre med wraphø eller godt hø. Hold øje med huldet (fårenes fodringstilstand). Fårene må hverken blive for tynde eller tykke, begge dele kan blive et problem ved læmningen og pasning af lam. Hvis de er for tynde, så har de ikke energi nok til hverken læmning eller mælkeproduktion. Hvis de er for godt fodrede, så kan lammefostrene vokse sig for store inde i fåret og det kan give bøvlede læmninger.

Brug dine sunde fornuft med hensyn til vurdering af huld.
Man kan godt supplere både lam og får med korn eller tilskudsfoder, men ikke for meget. Fåremaver har bedst af græs og hø

Anne Becher.

Om efteråret (først i september) tages lammene fra deres mor, dels for at kunne styre avlen og dels for at mødrene kan komme til hægterne igen og være klar til næste sæson. Herefter sættes gimmerlam, vædderlam og får hver for sig ud på græs igen. Gimmere og vædder bør nu gå på hjemlige gode græsmarker. Fårene kan stadig gå i naturpleje, men hold øje med deres huld.
I oktober/november bør alle tre flokke suppleringsfodres med hø eller ensilage (wrap-baller). Fårene kan forblive ude, men skal have mulighed for læ og tørt foder i et læskur eller lignende.
Fra midt i oktober-november bør man sætte en vædder til fåreflokken. Inden jul tages vædderen fra igen. Man kan godt lade vædderen bedække gimmerne også, men det kan give bøvlede læmninger og gimmerne kan også sættes tilbage i vægt, hvis man ikke er meget opmærksom.
Fra november og til juni måned kan lammene slagtes. Først vædderlam og sidenhen gimmerlam.

Som fåreavler bliver man hele tiden klogere med hensyn til drift af jorden, avlen og den daglige pasning af dyrene. Efterhånden får man indarbejdet rutiner og principper for arbejdet.

Fårene skal leve så naturligt som muligt .Fåremaver er indrettet til græs og derfor er græs fårenes primære foder.

Om sommeren skal lam og får på græs, måske kan man låne et stykke af naboen? Det er et dejligt øjeblik, når får og lam lukkes ud på nyt frisk græs på store arealer og med højt til himlen.

Der er en del debat om får som naturplejere i Danmark . Der er ingen tvivl om, at Ertebøllefåret er tilpasset magre tørre græsningsarealer som fx hede, overdrev og strandenge, her trives de godt. De er dog som alle fåreracer, hårde ved blomsterne, arealet bør derfor være stort og måske skal de kun gå der i kort tid?

Ertebøllefåret er gode til at holde træer nede, ikke lige så gode som geder, men de er til gengæld nemmere at holde inde.

Anne Becher oktober 2024